Kontakt / Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Sådan behandler jeg oplysninger om dig

Jeg er meget opmærksom på at passe godt på de personoplysninger, jeg får om dig.
 
De personoplysninger, jeg modtager, bruger jeg til at levere de ydelser, du har købt af mig.
 
Jeg indsamler ingen andre personoplysninger om dig end dem, du selv opgiver til mig, når du henvender dig, bestiller en tid, køber et forløb eller mundtligt under vores møder.
 
I mit arbejde - uanset om det er som psykoterapeut, stressbehandler, mentor, coach eller som karriere- eller ledelsesrådgiver - har jeg tavshedspligt i forhold til det, du fortæller mig om dig.
 
Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. Og når du henvender dig til mig, er det altid helt op til dig selv, hvor meget information du vil dele med mig.
 
Min erfaring er, at jo bedre jeg forstår din situation, jo bedre kan jeg også støtte og rådgive dig. Typisk giver det derfor mening, at du deler relevante oplysninger om din baggrund, din nuværende situation og dine konkrete personlige udfordringer.
 
Jeg registrerer og opbevarer som udgangspunkt dit navn og dine kontaktinformationer som fx dit telefonnummer og din e-mail. På den måde kan jeg komme i kontakt med dig, hvis jeg fx får behov for at aflyse et aftalt møde pga. sygdom.
 
Dit navn bruger jeg også til fakturering og til kalenderstyring, så jeg kan holde rede på vores mødeaftaler og evt. på antallet af brugte møder, hvis du har købt et pakkeforløb med rabat.
 
Jeg noterer typisk også, hvad vi har haft fokus på ved hvert enkelt møde. Det gør jeg for at kunne levere det højest mulige rådgivningsniveau til dig samt sikre, at jeg / vi overholder eventuelle aftaler, vi har indgået.  

Efter et endt forløb opbevarer jeg oplysninger om dig i op til 5 år. Derefter bliver oplysningerne slettet. Dette sker i henhold til anbefaling fra Dansk Psykoterapeutforening. Jeg opbevarer dine personoplysninger for hurtigt at kunne genoptage et forløb, hvis du skulle henvende dig til mig igen inden for den periode.
 
Du kan til enhver tid bede om at få dine personoplysninger slettet. (Undtagen de oplysninger, jeg har pligt til at opbevare, som fx fakturaer.)

Hvis du ønsker at få slettet de personoplysninger, jeg har registreret om dig, skriver du det til charlotte@gadkoehlert.dk. 

Personoplysningerne om dig er ikke tilgængelige for andre end mig. Jeg videregiver eller sælger desuden aldrig personlige eller personfølsomme oplysninger.
 
De indhentede personoplysninger behandles efter reglerne i persondataforordningen.
 
Endelig gengives testimonials kun med navn her på hjemmesiden, hvis mine kunder eller klienter personligt har givet samtykke til det. I alle andre tilfælde gengiver jeg testimonials i anonymiseret form. Du kan til enhver tid bede om at få din testimonial fjernet, hvis du ønsker det.
 
Du har ret til at gøre indsigelser over behandlingen af dine personoplysninger til Datatilsynet.
Charlotte Gad Køhlert | CVR: 34 93 56 10  | Tlf.: 3013 9036 | charlotte@gadkoehlert.dk